Læsning og stærke fortællinger er en vigtig del af børns dannelse og fantasi. Når vi som kommune investerer i projekter som Odins Slør, er det fordi kultur ikke er pynt - det er fundament. Det her er et eksempel på, hvordan vi kan skabe kvalitet for børn og unge og samtidig styrke Odense som kulturby, siger rådmand for By- og Kulturforvaltningen Lars Christian Lilleholt.
Indblik i forfatterens arbejde
Ved lanceringen får eleverne mulighed for at høre om bogens univers, stille spørgsmål og opleve, hvordan en historie bliver til - fra den første idé til den færdige bog. Formiddagen giver børnene et unikt indblik i forfatterens arbejde og i, hvordan fortællinger kan vokse frem og blive delt med andre.Når vi inviterer 100 skolebørn ind til lanceringen af Odins Slør 2, er det fordi vi vil styrke børns læselyst gennem stærke fælles oplevelser. Læselyst opstår ikke af sig selv - den vokser, når børn møder historier, der taler til deres fantasi, og når de oplever litteratur i fællesskab med andre. Biblioteket er ikke kun et sted, hvor man låner bøger, men den gnist, der tænder børns læselyst, siger biblioteksleder for Odense Bibliotekerne, Annette Wolgenhagen Godt.Magiske Dage Odenses Odins Slør 2 kan lånes på Odense Bibliotekerne fra. 6. marts. Bogen er udgivet af Odense Bibliotekerne i samarbejde med forfatter Andreas Boeskov og illustrator Lasse B. Weinreich, Rollespilsforeningen Saga og STG's Gavefond.
