Skip to main content
12. juni 2023

25-års jubilæum hos Kemp & Lauritzen i Odense

Lars Ole Lindegaard har netop fejret sit 25-års jubilæum hos teknikvirksomheden Kemp & Lauritzen i Odense.

Af: Rikke Hansen | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA KEMP & LAURITZEN

Lars Ole Lindegaard har netop fejret sit 25-års jubilæum hos teknikvirksomheden Kemp & Lauritzen i Odense.

Lars Ole er oprindeligt uddannet bygningsingeniør og har gennem de sidste 25 år specialiseret sig i ventilation til industrien.

I dag er han projektleder i Kemp & Lauritzens ventilationsafdeling i Odense. Her har han en fast gruppe af industrikunder, hvor han blandt andet arbejder med at kortlægge store procesanlæg. Lars Oles motto er “jo større og jo mere kompliceret det er – jo bedre er det.”

Lars Oles far var også ventilationsmand, og som barn var Lars Ole med sin far rundt på arbejde i hele Jylland. Som han siger med et glimt i øjnene, er han nok blevet lidt “miljøskadet.” Skæbnen ville endda, at nogle af farens gamle kollegaer i dag er Lars Oles kollegaer.

Lars Ole er ikke i tvivl om, hvad fremtiden skal bringe:

Så længe jeg har spændende opgaver, glade kunder og gode kollegaer, jamen så kan jeg jo ikke ønske mig mere.

Kemp & Lauritzen ønsker Lars Ole et stort tillykke med jubilæet og ser frem til mange flere gode år sammen.