I denne uge kunne hun så fejre sit 30-års jubilæum i Matas på Vestergade i Odense:
Det har selvfølgelig ikke været en dans på roser hele vejen, men jeg er altid stået relativt glad op hver eneste dag. Jeg har haft overvejelser undervejs om, om jeg måske skulle noget andet, men jeg har altid været rigtig godt tilfreds med at være her, fortæller Lisbeth Brandenborg med et stort smil.
For hende har fællesskabet været den vigtigste årsag til, at tre årtier er blevet til én lang karriere.
Vi er lidt som en lille familie. Vi kender hinandens styrker og svagheder, og alle får lov til at bidrage. Det betyder utrolig meget at være en del af et hold, hvor man har tillid til hinanden.
Men hun understreger også, at meget har ændret sig siden 1996: Dengang blev varerne bestilt telefonisk, sortimentet blev sammensat lokalt, og de fleste processer foregik manuelt. I dag er teknologien en naturlig del af hverdagen, og Lisbeth har taget udviklingen til sig.
Jeg er stor begejstret for vores mobile kasseterminal. Den gør, at jeg kan møde kunderne ude på gulvet i stedet for bag kassen. Teknologien frigiver tid, så vi kan gøre det, vi er bedst til: At rådgive kunderne.
Hun ser den teknologiske udvikling som en styrke - ikke en trussel:
Jeg er ikke bange for, at teknologien overtager mit arbejde. Tværtimod giver den os bedre mulighed for at være tæt på kunderne. Den personlige rådgivning bliver kun vigtigere i fremtiden.
Matas er et fast holdepunkt
Lisbeth oplever, at Matas fortsat har en særlig plads hos danskerne:
Matas er et brand, som rigtig mange forbinder med tryghed, og er vores stribede egenvarer jo et fast holdepunkt for rigtig mange kunder. Ting ændrer sig hele tiden, men striberne består.
Hun peger samtidig på, at de fysiske butikker fortsat spiller en vigtig rolle - både i de større byer og i de mindre lokalsamfund.
En butik som Matas er med til at skabe liv og tryghed. Vi er et sted, hvor kunderne ved, at de kan få rådgivning og møde mennesker, der kender dem.
Selvom jubilæet markerer en milepæl, har Lisbeth ingen planer om at sætte punktum.
Jeg forestiller mig egentlig, at jeg bliver hængende. Jeg kan godt lide at komme på arbejde. Og så længe det giver mening, og så længe det kan foregå nogenlunde på mine præmisser, så har jeg ingen planer om at stoppe.
Jubilæet blev fejret med kolleger, kunder og naboer i butikken i Vestergade 70, hvor blomster, flag og brunsviger satte rammen om dagen.
Det har været helt overvældende. Når så mange mennesker vælger at fejre én, så tænker man, at man må have gjort en forskel. Det gør mig både glad og stolt.
