Skip to main content
6. februar 2024

30-års jubilæum for den største pigegruppe nogensinde hyldes med stort dansk show

Den største pigegruppe nogensinde hyldes med stort dansk show ”WANNABE – The Spice Girls Show” i foråret 2024. Fejringen af 30-års jubilæet starter i Odense den 9. februar.

Af: Winkler Productions | Foto: Winkler Productions
Pressemeddelelse

Showet, der har Danmarksturné i foråret 2024, er skabt for at understrege den indflydelse pigegruppen Spice Girls har haft på en hel generation af kvinder og som stadig er topaktuel i dag. Det er således en fejring af 30-års jubilæet for dannelsen af Spice Girls, der slog et kæmpe slag for diversitet, girl power, søstersolidaritet og ligestilling. Fejringen starter i Odense den 9. februar og turnerer derfra rundt til landet for at sprede noget ægte girl power! Premieren er udsolgt, men der er også lavet et ekstra show i Odense den 10. februar.

Spice Girls var pionerer inden for pigebands, og selv med deres over 85 millioner solgte plader symboliserede de ikke kun musik, men var også foregangskvinder for værdier som feminisme, venskab, tolerance, sammenhold, selvtillid og troen på sig selv. De viste, at kvinder kan være stærke, selvstændige, sjove og vilde, uden at miste hverken femininitet eller individualitet. De inspirerede til at støtte hinanden uanset forskelligheder og baggrunde. Deres budskaber strakte sig langt ud over musikverdenen – og langt udover deres storhedstid – ind i vor tid, hvor debatten om ligestilling, diversitet og retten til at være sig selv blomster mere end nogensinde.

Store ambitioner

”WANNABE – The Spice Girls Show” vil derfor hylde det legendariske pigeband ved 30. året for dannelsen af gruppen, der både direkte og indirekte har inspireret en hel generation med deres budskaber om empowerment og styrke (heribland MØ og Fallulah, som direkte har udtalt deres inspiration og fascination af gruppen).

Bag showet og den store hyldest står en odenseaner, der er ejer og Executive Producent hos Winkler Productions, Lasse Winkler, og han har store ambitioner:

Vi har håndplukket professionelle, danske performere, der alle hver især har kastet deres kærlighed over Spice Girls – både nu og i deres yngre dage. Showet er skabt for at understrege, hvor langt vi er kommet med diversitet, fællesskab og accept af hinanden og for fortsat at huske hinanden på netop det. Budskaber og værdier som Spice Girls inspirerede verden med gennem deres musik og tilstedeværelse.

Foruden Lasses tilhørsforhold til Odense er en af pigerne, Rikke Lillevang, ligeledes fra Odense, og hun er en aktiv del af Odenses kulturliv.

Empowerment, styrke og diversitet

WANNABE er en kæmpe hyldest til Spice Girls, hele universet omkring pigerne og alt det, de har været med til at skabe. Det er musikken, fællesskabet, tøjet, festen, og alt det vi forbinder med Spice Girls.

Showet er således en invitation til at deltage i en fejring af 30. året for dannelsen af de, der blev til et musikalsk fænomen, og en fortsættelse af en samtale om empowerment, styrke og sammenhold, som Spice Girls var med til at starte.

WANNABE – The Spice Girls Show turnerer Danmark rundt i 16 forskellige byer i februar og marts 2024 for at få både nye og gamle fans til at huske tilbage på den empowerment, styrke og diversitet, pigebandet bragte os.

Læs mere om showet her.

Pressefoto: Winkler Productions