Det er selvfølgelig altid et stort hit hos børn med gaver. Men isbjørnebamserne Thea og Theo er noget helt særligt for vores indlagte børn. Det er en stor tryghed for dem at have en blød ven ved siden, som oplever det samme som dem. Bamsen bliver en gennemgående ting gennem hele forløbet og et symbol på alt det, de har gennemført, siger Marie Storgaard Beyer.Udover at være en tryghed for børnene, spiller bamserne også en rolle i selve behandlingsforløbene på børneafdelingerne. Til stor gavn for sundhedspersonalet, der bruger bamserne som et hjælpsomt værktøj.
Bamserne er en stor hjælp for os og et middel til at komme ned i børnehøjde og tættere på barnet. Vi bruger dem fx især, når vi skal give medicin i et drop, fordi det kan gøre børnene nervøse. Så snart Thea eller Theo hjælper med at holde omkring droppet, så går det pludselig bedre. Og det oplever forældrene også, der også selv tager dem i brug, siger Marie Storgaard Beyer.Thea og Theo følger børnene hele vejen Siden 2007 har isbjørnebamserne, som børnene kender som Thea og Theo, været brugt flittigt på landets børneafdelinger. Og TrygFonden har indsamlet indsigter og erfaringer fra sundhedspersonalet, der blandt andet kan fortælle, at effekten er størst, når bamsen introduceres tidligt i forløbet.
Erfaringen viser, at det er godt at introducere bamserne så tidligt som muligt, så børnene får det fulde udbytte. Thea og Theo skal fungere som en fortrolig ven, der giver trøst og tryghed i en overvældende tid måske præget af utryghed. I bedste tilfælde er bamsen med under hele forløbet – og kommer med hjem på værelset efterfølgende, siger Galina Plesner, der er projektchef i TrygFonden.
