Jeg er meget begejstret over, at vi gennem et styrket samarbejde mellem biblioteker og skoler kan fremme fritidslæsningen blandt byens 3. klasser. Når børn læser af lyst, så åbnes døren til en verden af fantasi, kreativitet og viden. Deres sind blomstrer, og de udvikler en livslang læselyst, siger by- og kulturrådmand Søren Windell.Det betyder blandt andet, at flere end 1500 elever i tredje klasse vil få indflydelse på, hvilke nye bøger der skal indkøbes til skolernes pædagogiske læringscentre (PLC) - det der før i tiden var kendt som skolebiblioteket. Men også forfatterbesøg og booktalks med det lokale biblioteks børnebibliotekar skal give nyt liv til læseglæden og skabe læsefællesskaber for børnene.
At have adgang til børnebøger af høj kvalitet gennem folkeskolerne er uvurderligt. Bøger åbner tusinder døre til viden og nye verdener, samtidig med at de udvikler børnenes evne til indlevelse i andre mennesker og styrker deres sprog- og læsefærdigheder. Det gør dem helstøbte og dygtige små mennesker, der både er gode kammerater og har forudsætningerne for at lære og begå sig i en kompleks verden, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen.
