07. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Årets julekollektioner fra IKEA favner både det velkendte og det overraskende

Årets julekollektioner fra IKEA hylder både de klassiske juletraditioner og den kreative, farverige fejring. Med VINTERFINT og STRÅLA kollektionerne kan danskerne skabe deres helt eget juleunivers fyldt med lys, stemning og plads til at samles.

Årets julekollektioner fra IKEA favner både det velkendte og det overraskende
Af: IKEA | Foto: IKEA

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

I år præsenterer IKEA to forskellige juleudtryk - Scandinavian Folklore, som favner de klassiske julefarver, nostalgiske detaljer og naturlige materialer, og Happy Carnival, der byder på overraskende former, stærke farver og et mere legende udtryk. Produkterne kan kombineres på kryds og tværs, så alle kan skabe deres helt eget juleunivers.

Den klassiske jul

Scandinavian Folklore temaet er inspireret af de historier, ritualer og traditioner, som går igen år efter år. Her er fokus på varme, ro og genkendelighed med naturlige materialer og dekorationer i klassiske juletoner.

Kollektionen hylder de klassike og velkendte juleelementer, der skaber en stemning af nostalgi og hygge.

Når julen må være lidt sjovere

For dem, der gerne vil udfordre de traditionelle julekonventioner, byder Happy Carnival udtrykket på et mere farverigt alternativ. Her mødes klare farver, kreative former og humoristiske detaljer.

Mere lys i vintermørket

Sammen med VINTERFINT lancerer IKEA også årets STRÅLA kollektion, som er dedikeret til julens vigtigste stemningsskaber - lyset.

Kollektionen spænder fra udendørs lyskæder og lamper til de ikoniske stjernependler, der bringer skandinavisk julehygge ind i hjemmet.

Målet er at gøre det nemt at skabe varme og lys i alle hjemmets rum gennem hele vintersæsonen.

Her skabes julens minder

Spisebordet er julens naturlige samlingspunkt. Her mødes familie og venner til både de store julemiddage og de små spontane stunder over en kop kaffe og julekager.

Kollektionerne er derfor designet med fokus på fleksibilitet og funktionalitet, så hjemmet nemt kan tilpasses både hverdagens og højtidens behov.

Gaver, der skaber forventning

VINTERFINT byder også på et bredt udvalg af gaveindpakning, gaveposer og æsker, der gør det nemt at sætte et personligt præg på julegaverne.

VINTERFINT og STRÅLA kollektionerne er tilgængelige i IKEA varehuse fra uge 39

Nøgleord
Bolig & have
Event Information