Advokatfuldmægtig hos Advokat Justesen i Odense er et skridt tættere på titlen som advokat
For lidt mere end et år siden bød Advokatfirmaet Martin Justesen en ny advokatfuldmægtig velkommen - nu har hun bestået vigtig prøve ved Retten i Odense.
I går var der skruet ekstra op for den gode stemning, da Advokatfirmaet Martin Justesens advokatfuldmægtig, Rie Groth Falkenberg, bestod sin retssagsprøve ved Retten i Odense. Den beståede prøve betyder, at Rie nu er et skridt nærmere titlen som advokat.
Rie har haft sin gang på advokatkontoret i Odense siden efteråret 2023, hvor hun særligt har beskæftiget sig med retssager, handel med fast ejendom, lejeret, familieret med mere.
