Forebyggelse er afgørende for et sundt liv. Alkohol kan føre til livsstilssygdomme og forkorte levetiden. Derfor er det vigtigt, at både de, der har et overbrug af alkohol og deres pårørende får hjælp i tide. Gennem tilbud som CRAFT giver vi pårørende de nødvendige redskaber til at forbedre deres livskvalitet, uanset om den, der drikker, vælger at søge hjælp eller ej, siger sundhedsrådmand i Odense Kommune, Tommy Hummelmose.
Synlighed under kampagnen
Odense Kommune deltager aktivt i den nationale alkoholkampagne i uge 40, og byens borgere kan derfor møde Alkoholbehandlingens medarbejdere ved flere arrangementer i byen.Det er vigtigt, at vi er synlige. Hvert år oplever vi, at mange kommer forbi og stiller spørgsmål. Ved at være til stede skaber vi et trygt rum, hvor man kan tale om de svære emner, og vi hjælper både dem, der måske drikker lidt for meget, og pårørende, siger behandler i Alkoholbehandlingen Carina Blomholt.
