Boldklubben 1909 kan nu præsentere sommerens nyeste signing. Det er forsvarsspilleren Law Tam Khuu, som bliver en del af B1909-truppen frem mod den kommende sæson i GF Fyn Serien.
Den nye spiller indleder sæsonforberedelserne med en række testkampe i de kommende uger, inden den første officielle kamp spilles ude mod FK Utopia søndag den 16. august.
Målrettet arbejde med ny trup
Over en længere periode har klubben arbejdet målrettet på at sammensætte en stærk trup, der kan være med til at kæmpe med i toppen af rækken.
Klubbens ambition er at finde kompetente spillere med udviklingspotentiale på alle positioner, og her ser træner Dani Nørgaard store muligheder i den nye forsvarsspiller.
Vi ønsker kompetente folk med udviklingspotentiale på alle pladser og jeg kender Law som en dygtig og lærevillig forsvarsspiller, som jeg er sikker på, B1909 får stor glæde af. Law passer fint ind i og har købt ind på vores koncept og vil være en stærk kandidat til en plads i den nye startformation, vi er ved at bygge op, fortæller træner Dani Nørgaard.
Sæsonstarten blev skudt i gang for cirka to uger siden, og ud over de stærke tilgange, der kom inden træningsstarten, er Law Tam Khuu nu også blevet en del af den nye trup.
Den 20-årige back kommer til B1909 fra BK Marienlyst, hvor han har spillet halvanden sæson på DS-holdet.
Et kendt talent med ambitioner
Law Tam Khuu har fået sin fodboldopdragelse i OB’s ungdomsafdeling, inden han som 18-årig skiftede til Dalum IF. Efter et år i Odense SV fortsatte udviklingen i BK Marienlyst, hvor han har tilbragt halvanden sæson i DS-truppen.
B1909 og træner Dani Nørgaard, der har kendt Law fra tidligere, fik hurtigt øje på hans kvaliteter og potentiale. Derfor blev den hurtige forsvarsspiller en oplagt tilføjelse til den nye GF Fyn Serie-trup, hvor klubben ser ham som en spiller, der kan bidrage både nu og i fremtiden.
Jeg er kommet med i en stærk trup, hvor jeg kender flere og føler mig godt hjemme. Jeg vil gøre alt for at blive førstevalg og bidrage til at give klubben og tilskuerne nogle succesoplevelser sammen med mine nye holdkammerater, fortæller Law Tam Khuu.
Den nye spiller glæder sig samtidig til at blive en del af klubbens ambitioner og bidrage til jagten på en topplacering i den kommende sæson.
Jeg er sikker på at kunne bidrage til at opfylde B1909s målsætning om at spille med i toppen og dermed om oprykning i den kommende sæson i GF Fyn Serien. Jeg ser mine forcer i god energi, hurtige ben, teknisk kunnen og spilforståelse. B1909s træner Dani Nørgaard har beskrevet min rolle og klubbens ideer med truppen. Det har været en spændende første uge med de nye holdkammerater, og jeg føler allerede, at jeg er ved at falde godt til i et stærkt træningsmiljø med konkurrence om pladserne, fortæller Law Tam Khuu.
