05. februar 2026

|

Pressemeddelelse

Colliers formidler salget af 99 ejerlejligheder i Odense C

Colliers Fyn har indledt året med formidlingen af en markant boligtransaktion bestående af en portefølje på 99 ejerlejligheder i Odense C.

Colliers formidler salget af 99 ejerlejligheder i Odense C
Af: Colliers | Foto: Colliers

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Boligporteføljen omfatter tre moderne ejendomme opført i 2020 med et samlet etageareal på 6.192 m² fordelt på 99 velindrettede 2-værelses lejligheder. Ejendommene er opført i høj kvalitet med tidssvarende arkitektur og har en attraktiv beliggenhed tæt på UCL og Storms Pakhus samt i kort afstand til Odense centrum, havnen, banegården og Byens Bro. Udbuddet tiltrak betydelig investorinteresse, og flere investorer afgav konkurrencedygtige bud. Den samlede transaktionsvolumen udgør et trecifret millionbeløb og markerer den største enkeltstående boligtransaktion i Odense-området igennem de seneste fire år målt på volumen. Handlen er gennemført i tæt samarbejde mellem Mathias Grønning og Mads Mehl Mortensen fra Colliers Fyn. Ifølge Mads Mehl Mortensen afspejler handlen de underliggende markedsforhold i Odense:
Boligudlejningsmarkedet i Odense viser gode takter med en faldende tomgangsprocent – en udvikling, vi forventer vil vare ved. Samtidig er der kun færdiggjort få større udviklingsprojekter og igangsat meget få nye byggerier i den seneste periode, hvilket har begrænset tilførslen af nye boliger til markedet.
Efterspørgslen på velbeliggende, nye kvalitetsboliger er samtidig stigende. Den faldende tomgang reducerer investorernes risiko og skaber grundlag for positiv lejetilvækst, mens et mere stabilt og forudsigeligt rentemarked har øget investorernes villighed til at gennemføre handler, i takt med at både risiko og volatilitet er aftaget.
Mathias Grønning uddyber processen:
Vi er stolte over at have bistået sælger i denne betydelige handel – en handel, som bekræfter den stigende interesse, vi ser for større ejendomme og porteføljer på Fyn og særligt i Odense-området. Vores forventning er også at se flere transaktioner af lignende karakter i løbet af 2026.
Både køber og sælger er lokale aktører. Thomas Larsen udtaler på sælgersidens vegne:
Vi valgte at gå med Colliers på baggrund af tidligere gode erfaringer med dem som rådgiver. Vi blev heller ikke skuffede denne gang og takker de involverede parter for samarbejdet.
Udover Colliers blev sælger rådgivet af Ideal Advokatfirma og Baker Tilly, mens køber blev rådgivet af Mazanti Andersen.
Event Information