12. maj 2026

|

Pressemeddelelse

Dantaxi og Uber udvider på Fyn

Dantaxi udvider nu til Svendborg i samarbejde med lokale vognmænd og med mulighed for bestilling via Uber. På Fyn er selskabet i forvejen repræsenteret i Odense.

Dantaxi og Uber udvider på Fyn
Af: Dantaxi 4x48 A/S | Foto: Dantaxi

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Dantaxi er nu kørt ind i Svendborg og har åbnet for taxibestillinger i byen. Dermed udvider selskabet sit dækningsområde på Fyn, hvor Dantaxi i forvejen er repræsenteret i Odense. Tilstedeværelsen i Svendborg vil give klare fordele for kunderne, forudser en af de nye Dantaxi‑chauffører i byen.

Med omkring 1.900 taxier fordelt over hele landet er Dantaxi i forvejen danskernes foretrukne taxiselskab. På Fyn har selskabet hidtil kun været repræsenteret i Odense, men det ændrer sig nu, hvor lokale vognmænd er klar til at tilbyde taxikørsel til svendborgenserne.

Fordele for kunderne

En af de Dantaxi‑chauffører, der skal betjene Svendborg, er Kasper Juul Jørgensen. Han er overbevist om, at byens borgere hurtigt vil opleve fordelene ved, at et nyt taxiselskab er kommet til:

“Det er min klare forventning, at borgerne i Svendborg vil tage godt imod os. Jeg vil især fremhæve to ting: Det bliver nemmere at få en taxi i weekenden, hvor der ofte opleves mangel på vogne. Derudover har de kunder jeg har talt med, udvist stor tilfredshed med, at Uber‑appen nu kan benyttes i Svendborg, fordi Dantaxis vogne er koblet på appen,” siger han.Planer om udvidelse

I opstartsfasen vil Dantaxi i Svendborg råde over syv taxier. Det er et antal, som selskabet har planer om hurtigt at udvide, hvis efterspørgslen er der. Det fortæller Dantaxis kommunikationschef, Rasmus Krochin:

「Det fremføres ofte, at det kan være svært at få en taxi uden for de største byer. Vi vil gerne tilbyde de transportløsninger og bestillingsmuligheder, som kunderne efterspørger også uden for de store byer. Vi starter med syv taxier i Svendborg, men er klar til at udvide med flere, hvis efterspørgslen er der. Vi kom til Fyn tilbage i 2020 med 15 taxier, et tal som siden er steget til 47. Det viser tydeligt, at fynboerne har taget godt imod os siger han.

Taxi i Svendborg kan besilles med Uber-appen. Dantaxi

Test byens nye selskab

Dantaxis taxier i Svendborg er, ligesom selskabets øvrige 1.900 vogne på landsplan, tilsluttet Uber‑appen. Ved at benytte koden

HEJFYN

i Uber‑appen kan borgere i Svendborg selv teste byens nye taxiselskab og samtidig spare 50% på de to første ture (50% på op til 200 kr. pr. tur, gælder kun for nye brugere).

Nøgleord
ErhvervTrafik & transport
Event Information