Det er meget fortjent, at Katrine får lærlingeprisen. Hun er fremragende til sit arbejde og leverer altid en effektiv og grundig arbejdsindsats. Og vigtigst af alt er hun en fantastisk kollega, siger Poul Henrik Schou, som er direktør og ejer af transportfirmaet.
Fortjent hæder
At hun samtidig er både pålidelig, lærenemhed og imødekommende - en sjælden kombination - er blandt andet det, der har gjort Katrine Thisted fortjent til hæderen. DI Fyns Lærlingepris gives hvert år til en lærling, som udmærker sig fagligt, kollegialt og menneskeligt.Katrine Thisted har i sin læretid markeret sig som en medarbejder, man kan regne med – både når det gælder stabilt fremmøde, præcision og høj kvalitet i arbejdet. Hendes pålidelighed har været en afgørende faktor i hendes succes og har gjort hende til en vigtig del af teamet fra første dag, siger Poul Henrik Schou.Katrine Thisted tilegner sig hurtigt de nødvendige færdigheder og udviser en stærk nysgerrighed og vilje til at lære. Hun tager ansvar, stiller spørgsmål og udvikler sig konstant – egenskaber, der gør hende til et forbillede for andre lærlinge.
Det er en fornøjelse at arbejde sammen med Katrine. Hun har alt det, man drømmer om i en lærling – og vi er ikke i tvivl om, at hun går en lovende fremtid i møde, siger Poul Henrik Schou.Katrine Thisted bliver færdiguddannet som kranfører hos Poul Schou A/S her i august.
