Med vinterens frostgrader havde vi forudset mange bookinger, men vi er overrasket over, hvor stor stigningen reelt er, ikke mindst rentestigningerne taget i betragtning. Bookinger til vinterferie i uge 7 og 8 strømmer ind, og mange vælger solsikre lande – for eksempel Egypten, der har en behagelig tør ørkenvarme og tre solskinstimer mere om dagen end Gran Canaria, siger Lis Vogelius.
Aktive ferier er populært
Ifølge Amisol Travel vælger mange danskere en aktiv ferie med tilvalg som dykning, snorkling, golf, padel og yoga.Med så store mængder sne og kulde, som vi har startet året med, begrænses de udendørs aktivitetsmuligheder i Danmark, og mange har måske følt sig isoleret i hjemmet og har derfor nu særligt glæde af en aktiv ferie i naturrige omgivelser, siger Lis Vogelius og tilføjer: Aktiviteter er ikke mindst en prioritet hos grupperejsende, og det er blevet vigtigere for hoteller at imødekomme det ved for eksempel at anlægge store padelbane-anlæg og golffaciliteter.
