Politikommissær Finn Wegner Petersen fortæller: Det vi ser er jo, at de her kriminelle ikke bare er skrupelløse, de er også utroligt mobile, så derfor er det bestemt ikke utænkeligt, at der kan være flere borgere i andre dele af landet, som er blevet bedraget – eller forsøgt bedraget – af den person, som vi nu efterlyser.
Politiet advarer med gode råd
Politiet advarer samtidigt borgerne mod den her type af bedrageri. De gode råd er:- Du skal i udgangspunktet aldrig udlevere dit betalingskort, pinkode eller MitID til nogen
- Hverken banker eller politi beder om at få kort eller pinkode udleveret
- Smæk røret på og døren i, hvis nogen vil have udleveret kort eller koder
- Kontakt din egen bank/ bankrådgiver eller et betroet familiemedlem, hvis du er i tvivl
- Mistænker du, at du eller en pårørende er blevet svindlet eller snydt, så kontakt politiet på 114
- Ring til dit teleselskab og få oprettet "Udeladt nummer", så kan det ikke søges frem på Krak mm.
