30. juli 2025

Fald i ledigheden i Odense i juni 2025

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Odense Kommune er faldet i juni 2025. Den sæsonkorrigerede ledighed lå på 4.042 fuldtidspersoner, hvilket svarer til 3,8 % af arbejdsstyrken. Det er et fald fra 3,9 % i maj, hvor 4.153 personer stod uden arbejde.

Fald i ledigheden i Odense i juni 2025
Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Unsplash

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Selvom faldet kun er på 0,1 procentpoint, markerer det en positiv udvikling for arbejdsmarkedet i Odense, som i længere tid har ligget blandt de kommuner med højeste ledighed i landet. I juni indtager Odense en 6. plads på listen over kommuner med højest ledighed, hvilket er en forbedring fra maj, hvor kommunen lå på 4. pladsen.
Positivt, men plads til forbedring
Til sammenligning er den landsdækkende ledighedsprocent uændret på 2,9 % i både maj og juni 2025. Det betyder, at Odense fortsat ligger over landsgennemsnittet, men udviklingen peger i en positiv retning. Den aktuelle ledighedsprocent – altså det faktiske antal ledige uden sæsonkorrektion – er nu nede på 3,7 %, svarende til 3.895 fuldtidspersoner. Det viser, at flere borgere i Odense er kommet i arbejde i løbet af sommeren.
Event Information