16. juni 2025

Første af sin slags uden for København: Føtex City åbner i Odense den 20. juni

Odense får landets første Føtex City uden for hovedstadsområdet i Coop 365's gamle lokaler, og det fejres med åbningsfest.

Første af sin slags uden for København: Føtex City åbner i Odense den 20. juni
Af: Andreas Hjort | Foto: Salling Group

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Om få dage åbner dørene til den første Føtex City uden for Københavnsområdet. Butikschef Nicolai Nielsen åbner butikken den 20. juni kl. 7 på Benediktsgade 46, hvor den tidligere Coop 365 har fået en makeover. Føtex City er Salling Groups storbykoncept, som hidtil kun har været at finde i hovedstadsområdet. Den odenseanske udgave bliver en smule større end de øvrige med 700 kvadratmeter og 30 ansatte. Butikken rummer 3.200 varenumre og er kendetegnet ved fokus på økologi, convenience og grab-and-go.
Åbningsfest
Kunder kan se frem til en særlig åbningsdag, hvor der fra kl. 7 serveres gratis kaffe og smagsprøver. Mellem kl. 7 og 9 er der smagsprøver på chiagrød, og fra kl. 14 til 16 står den på Kombucha-time. Dagen byder desuden på en række gode tilbud i butikken. Den nye butik holder åbent året rundt, med undtagelse af nogle få timer i forbindelse med jul og nytår.
Event Information