22. januar 2025

Fra hitlisterne til teaterscenen: Elever fra Mulernes Legatskole præsenterer Andreas Odbjerg-musical

Mulernes Legatskole er klar med en ny musical baseret på Andreas Odbjergs musik. Musicalen har fået titlen ”Ude af vores hænder”, og den handler om at være ung i dag.

Fra hitlisterne til teaterscenen: Elever fra Mulernes Legatskole præsenterer Andreas Odbjerg-musical
Af: Viktor Bork | Foto: Pixabay

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
”STOR MAND”, ”i morgen er der også en dag” og ”hvad skal verden med sådan en som mig”. Listen er lang over lytterhits fra én af Danmarks mest populære sangstemmer, Andreas Odbjerg. Men i tre vinteraftener i januar og februar er det for en gangs skyld ikke den fynske hitmager, der kommer til at tryllebinde publikum – omend han stadig har en finger med i spillet. En gruppe talentfulde elever fra Mulernes Legatskole er nemlig klar med den helt nye musical ”Ude af vores hænder”, som er baseret på Andreas Odbjergs musik. Musicalen er skrevet af Julie Staal Andersen, som er 3.g-elev på Mulernes Legatskole, og den handler om at være ung i dag, gode venskaber, kærlighed og alt det imellem. Musicalen bliver samtidig også et form for genbesøg med Andreas Odbjerg, som er tidligere muler.
Hvor og hvornår?
Vil du opleve den unikke musical skrevet og fremført af Mulernes Legatskoles egne elever? Musicalen fremføres ad tre aftener i løbet af januar og februar på gymnasiet:
  • Fredag d. 31. januar kl. 19:00
  • Mandag d. 3. februar kl. 19:00
  • Tirsdag d. 4. februar kl. 19:00
Glæd dig til en aften fyldt med drama, god musik og energi! Billetter kan købes online her – eller i døren, hvis der stadig er ledige pladser.

Galleri

Event Information