Da René sod med sine beviser efter endte uddannelser som multimediedesigner og digital konceptudvikler, var han klar til at starte sin karriere indenfor grafisk design. Men drømmejobbet lod vente på sig og efter massevis af afsendte ansøgninger til relevante stillinger, begyndte han at miste troen på sig selv:
Historien starter faktisk med en masse nederlag. Efter jeg blev færdig på studie, skulle til at finde job inden for grafisk design. Jeg sendte over 150 ansøgninger, men intet held. Det var nok ikke lige det, jeg havde regnet med ville ske efter studie. Jeg begyndte at miste troen på mig selv, fortæller René om de mange afslag, som mange nyuddannede må forholde sig til, inden de får fodfæste på arbejdsmarkedet.
En drøm, der blev til Dreamers Odense
Efter noget tid åbnede der sig en mulighed for at blive ansat på deltid i føtex Middelfart. Jobbet var i hus, men ønsket om at få lov at arbejde med det, han har brugt år på at uddanne sig til, brænder stadig.
Benspændende skulle vise sig at afføde en ny drøm, nemlig drømmen om at starte egen virksomhed ved siden af jobbet i føtex. Troen på sig selv, som René havde mistet, begyndte at vende tilbage:
Jeg vidste inderst inde, at jeg var dygtig. Efter meget overvejelse så besluttede jeg mig for at kaste mig ud i det, fortæller han.
Navnet på virksomheden blev Dreamers Odense, hvor René nu bruger sine grafiske evner til at udarbejde logodesigns, andre grafiske opgaver og kundeoplevelser.
Renés rejse er et eksempel på, hvordan modgang kan blive drivkraften bag nye muligheder. Selvom vejen til drømmejobbet ikke blev, som han havde forestillet sig, blev det til en ny drøm, der førte til Dreamers Odense.Nogle dage bliver lange. Det er en hård kamp. Jeg arbejder på mit eget om formiddagen, føtex om eftermiddagen, og så en time eller to på mit eget om aftenen igen. Selvom det er hårdt arbejde, så er det helt vildt fedt, fortæller han om livet som både ansat og selvstændig.
