17. juni 2026

|

Pressemeddelelse

Fyns Politi beslaglægger ulovlige Puff Bars

Fyns Politi har den 16. juni 2026 ransaget på en adresse i det nordøstlige Odense og i den forbindelse beslaglagt 4800 ulovlige Puff Bars samt et større kontantbeløb.

Fyns Politi beslaglægger ulovlige Puff Bars
Af: Fyns Politi | Foto: Rigspolitiet

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Tre personer er blevet anholdt og sigtet i sagen. Der er tale om tre mænd på hhv. 48, 33 og 29 år som alle er fra Odense Kommune, og som politiet mødte på stedet, hvor man fandt de ulovlige Puff Bars. De tre mænd er alle sigtede for overtrædelse af lov om elektroniske cigaretter herunder besiddelse med henblik på videresalg.
Anonymt tip
Toldstyrelsen er ligeledes involveret, og der samarbejdes om den videre behandling af sagen. Det var et anonymt tip der førte politiet på sporet af de ulovlige Puff Bars. Vpi Milan Seyfabad siger:
Vi får jævnligt tip fra borgere, der har mistanke om, at der foregår noget kriminelt. Vi undersøger altid de tip vi får og er rigtig glade for dem, fordi det ofte omhandler kriminalitet, vi selv har svært ved at opdage. I den her sag har vi fået fjernet nogle ulovlige og potentielt farlige Puff Bars fra handlen, og det er vi rigtig godt tilfredse med. 
Man kan altid tippe politiet via politi.dk.
Event Information