17. april 2026

|

Pressemeddelelse

Fyns Politi har anholdt en person for trusler mod efterskoler

Fyns Politi har været tilstede flere steder på Fyn torsdag eftermiddag grundet trusler mod en række efterskoler.

Fyns Politi har anholdt en person for trusler mod efterskoler
Af: Fyns Politi | Foto: Rigspolitiet

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Efter en hurtig og effektiv efterforskning har politiet torsdag klokken ca. 18.00 anholdt den formodede afsender af truslerne, og vedkommende er nu i politiets varetægt og skal afhøres. Der er tale om en yngre mand fra Odense Kommune, der indtil videre er sigtet for trusler. Truslerne blev sendt på mail til i alt 11 efterskoler. Det er politiets formodning, at truslerne er grundløse.
Tryghedspatruljering
Fyns Politis patruljer har været tilstede rundt om i kredsen tæt ved de berørte efterskoler i tryghedsskabende øjemed, og der har været en fin kontakt til de berørte efterskoler. Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen og har ikke yderligere til sagen på nuværende tidspunkt.
Event Information