18. marts 2026

|

Pressemeddelelse

Fynsk elaftale fejer 51 konkurrenter af banen

Fyn er fin, og nogle gange er vi bedst. Forbrugerrådet Tænk har i sidste uge offentliggjort en ny test af 52 elselskaber, hvor 21 elaftaler dumper.

Fynsk elaftale fejer 51 konkurrenter af banen
Af: Energi Fyn | Foto: Energi Fyn

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
For første gang nogensinde er der kåret en Bedst i test vinder for elselskaber. Den titel går til Energi Fyns brand Gasel. Man behøver ikke være blandt de største for at ligge forrest i feltet, og det har holdet bag Gasel om nogen slået fast i dag. Gasel  er nemlig udvalgt som nr. 1 i Forbrugerrådet Tænks seneste test af landets elselskaber. Stoltheden er da også mærkbar hos Christian Drejer. Han er kommerciel direktør hos det fynske energiselskab Energi Fyn, der ejer og driver Gasel:
Vi er vanvittigt glade for at blive topscorer i testen. Vi arbejder hver dag for at sikre, at danskerne får et helt simpelt og transparent elprodukt, der er til at betale, så vi er utroligt glade for at få den anerkendelse, lyder det fra Christian Drejer.
Det er første gang, at Forbrugerrådet Tænk vælger at kåre et elselskab som Bedst i test, og at den titel tilfalder Gasel skyldes ikke mindst, at elselskabet kommer ud af testen med den højeste score på kundetilfredshed og bliver rost for både at have forbrugsafregning og en konkurrencedygtig elaftale.
Vi har arbejdet intensivt med at møde elforbrugernes forventninger og krav, hvilket også er grunden til, at vi det seneste år næsten har fordoblet Gasels kundebase. Vi får tilmed stor ros med på vejen, og det vidner bare om, at vi lykkes med at tilbyde danskerne den rigtige aftale, pris og gennemsigtighed, fortæller Christian Drejer og fortsætter:
I Gasel såvel som i Energi Fyn, har det altid været vigtigt for os, at vi tilbyder et trygt og konkurrencedygtigt produkt og ikke mindst at vise, at man sagtens kan gøre det ordentligt, enkelt og til en god pris, siger han.
Hver femte elaftale er dumpet
Ordentligheden er et mantra for Gasel og Energi Fyn, for elbranchen har i flere år været præget af såkaldte "brodne kar". Den nye test viser da også, at man stadig skal passe på, når man vælger sin elleverandør. I alt er der testet 96 elaftaler fra 52 selskaber, og hver femte aftale dumper i testen ud fra parametrene pris, kundetilfredshed, overskuelighed og ulovligheder.
Der findes så mange elselskaber i Danmark, at der ikke er grund til at risikere snyd eller negative overraskelser på elregningen, er vurderingen på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside, hvor projektleder og testansvarlige, Emil Rosager Schaarup, udtaler sig.
Spørger man Christian Drejer, er det ikke underligt, at der stadig er aftaler, der dumper.
Det er efterhånden velkendt, at elforbrugere bliver udsat for svindelforsøg af den ene eller anden karakter. Det er ærgerligt, og der er heldigvis truffet flere lovgivningsmæssige foranstaltninger for at komme det til livs. Derfor synes vi også, at det er vigtigere end nogensinde, at man som kunde kan vælge fuld gennemsigtighed på aftale, regning og service og ikke mindst vide sig sikker på, at man er i trygge hænder. Og det er man hos os, slutter han.
Event Information