23. september 2025

|

Pressemeddelelse

Gymnasium hviler ikke på laurbærrene: Trafiklegat skal fastholde cykel-rekord

GF Fonden har overrakt sit Trafiklegat til Sct. Knuds Gymnasium. Midlerne har gjort det muligt at opstille cykel-pumpestationer, der skal få flere til at vælge cyklen stil gymnasiet.

Gymnasium hviler ikke på laurbærrene: Trafiklegat skal fastholde cykel-rekord
Af: GF Fonden | Foto: GF Fonden

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Er det en cykelpumpe!? Ej hvor fedt! Sådan lød det spontant fra en forbipasserende elev på Sct. Knuds Gymnasium, da skolens bæredygtighedsudvalg, elevgruppen ’Globale Unge’ og vicerektor sammen med GF Fonden officielt indviede skolens to nye pumpestationer på en fyldt cykelparkeringsplads.

Det er GF Fonden, der sammen med mere end 380.000 medlemmer ejer GF Forsikring, som har givet midler til skolen. De to cykelpumpestationer er en del af skolens strategi og skal fastholde og fremme elevere og læreres motivation for at vælge cyklen som transport. Og dét på trods af, at Sct. Knuds Gymnasium er den ungdomsuddannelsesinstitution i Odense, hvor allerflest cykler. For som vicerektor Thomas Secher Lund udtaler:

Vi fortsætter indsatsen for cyklismen og hviler ikke på laurbærrene. På Sct. Knuds Gymnasium ønsker vi at være aktiv medspiller i Odense Kommunes målsætning om at blive Co2-neutral by i 2030. Derfor gik vi progressivt til værks og opgraderede cykelparkeringen til at kunne rumme endnu flere cykler, så ingen vælger cyklen fra.

Unge er med til at sprede ordet

Fredag den 19. september, hvor de nye cykelpumpestationer blive indviet, var samtidig ’Klimahandledag’ på Sct. Knuds. På dagen var klima en del af alle lektionerne. Det er elever fra bæredygtighedsudvalget, som har fået alle lærerne med på den idé. Formålet er at skabe debat om klima og få eleverne til at træffe klimavenlige valg i hverdagen.

Vi kan måske ikke gøre den store forskel her og nu, men vi kan være med til at sprede ordet, fortæller Max og Markus fra bæredygtighedsudvalget, som også havde igangsat en vind kage-konkurrence i anledning af Klimahandledagen. Alt sammen for at styrke lysten til at cykle.

Fra GF Fonden og bestyrelsesmedlem, Iben Lindhardt Fechtenburg, var der rosende ord til de unges initiativ i bæredygtighedsudvalget.

Jeres cykelpumpe-projekt er et bevis på, at grøn omstilling og bevidsthed ikke kun er snak i teorien, men rent faktisk kan omsættes til handling i hverdagen. I GF Fonden vil vi gerne bidrage til at flere - også unge - vælger at cykle. For cykling kan så meget, det er godt for den mentale og fysiske sundhed, det sparer Co2 og det letter trængslen på vejene.

Næste mulighed for at søge GF Fondens Trafiklegat er i januar og februar 2026. Læs mere på GF Fondens hjemmesiden. 

Event Information