21. oktober 2026

Halloween i Odense

Glæd dig til masser af sjove og (u)hyggelige begivenheder d. 31. oktober

Halloween i Odense
Af: Yarsan Hassan

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Halloween nærmer sig, og Odense byder på masser af sjove, kreative og (u)hyggelige oplevelser for hele familien. Uanset om I er til kreative workshops, skattejagter, små film eller udklædninger.

Vi har samlet fire bud på steder i Odense, hvor I kan fejre Halloween sammen med familien den 31. oktober.

Odense hovedbiblioteket:

På Odense Hovedbibliotek kan de mindste komme i halloweenstemning med krea og film.

Børnene kan kaste sig over forskellige kreative halloweenprojekter, eller tage plads foran skærmen til BørneBiblo Bio, hvor der bliver vist små film om halloween fra Filmstriben. Filmene henvender sig mest til børn i alderen 2-6 år.

Læs mere her: Odense Hovedbibliotek

Storms Pakhus:

Find kreativiteten frem hos Storms Pakhus, hvor både børn og voksne kan lave derese helt egne halloweenmasker. Fra klokken 11:00 til 15:00 er der en kreativ workshop. Klokken 12:00 vises animationsfilmen ”Chihiro og heksene” på storskærmen, så I kan hygge jer med at lave masker imens I ser film.

Læs mere her: Storms Pakhus

Odense ZOO

I Odense ZOO kan familien komme til en (u)hyggelig aften fyldt med halloweenstemning. Børnene kan enten tage på slikjagt eller gå med i hekseparaden.

Kommer børnene udklædt mellem kl. 17.00 og 18.30, er der gratis entré for dem, mens de voksne slipper med 100kr.

Læs mere her: Odense ZOO

Halloween i Bolbro

I Bolbro står den også på halloweenhygge, når BRONX inviterer børn og familier til krea og en spændende jagt!

Start hos BRONX hvor I kan dekorere jeres egen trick or treat spand, så I kan samle godter på ruten. Aftenen fortsætter med en kraniejagt rundt til forskellige stop. Her gælder det om at holde øjnene åbne og finde kranier. Lykkedes det at finde kranierne og løse gåden, venter en spændende pose med godter tilbage på BRONX:

Læs mere her: BRONX

 

Uanset om I helst vil klippe-klistre, se film, gå på kraniejagt eller løse mysterier, er der gode muligheder for at få en hyggelig halloweenoplevelse i Odense den 31. oktober. Så find kostumerne frem, saml familien, og gør jer klar til en dag fyldt med kreativitet, spænding og masser af (u)hygge.

Nøgleord
Børn & ungeFritidOplevelser
Event Information