Med prisuddelingen ønsker vi at anerkende lederen bag et helt særligt sted i Odense, hvor varme, omsorg og inklusion går hånd i hånd. Camilla Hviid og holdet bag Stoppestedet har skabt et trygt frirum for mennesker med psykisk sårbarhed. Et sted, der i øvrigt holder åbent imponerende 364 dage om året. Det er en bedrift, der kalder på anerkendelse, siger Jon Jensen og fortsætter:
Og som pårørende kan jeg ikke understrege nok, at det også indirekte tager noget af presset fra os, at der findes et sted som Stoppestedet.Rådmand for handicapområdet Brian Dybro (SF) supplerer:
I en tid, hvor psykisk sårbarhed og mistrivsel desværre er blevet hverdag for alt for mange mennesker, og alt for mange odenseanere, er jeg helt utrolig glad for, at vi har et sted som Stoppestedet i Odense. Camilla Hviid har som leder en særlig evne til at se mennesker og skabe tryghed, nærvær og fællesskab. Sammen med en engageret medarbejdergruppe og en stor flok frivillige har hun skabt et sted, hvor der vitterligt er plads til alle, og til at du kan være, som du er.Det er en overrasket og glad prismodtager, der tager imod anerkendelsen:
Jeg er utrolig beæret og taknemmelig over at modtage Handicaprådets pris. Jeg ser den i høj grad også som en anerkendelse af en vigtig sag - og ikke mindst af den gruppe mennesker, jeg repræsenterer, nemlig mennesker med en sindslidelse. Jeg håber derfor også, at prisen kan være med til at styrke den vigtige samtale om ligeværd, åbenhed og fællesskab, og at vi sammen kan fortsætte med at skabe plads til alle, uanset psykisk sårbarhed.
