Hjerteløberne i Odense er fremme på under 4 min.
Når alarmen lyder på hjerteløbernes mobiler, går der i gennemsnit 03:52 min., før den første hjerteløber er fremme til hjertestop i Odense Kommune.
Odense er den kommune på Fyn, der har de hurtigste hjerteløbere. Det viser tal fra den første årsrapport fra Hjerteløberordningen, som netop er offentliggjort. Lemvig Kommune har den korteste responstid blandt alle landets kommuner med 02:38 min., mens Samsø Kommune har den længste responstid med 07:31 min.
