Udviklingen af byen
I Odense Byråds plan har de fokus på, hvordan arealer kan anvendes til natur-, erhvervs- eller boligområder. Planen baner blandt andet vejen for, at der skal bygges 16.000 nye boliger i byen, mens der kan etableres nye erhvervsområder i det østlige Odense samt en ny grøn ring om Odense.En storby i vækst med omtanke for klima og kvalitet
By- og Kulturrådmand Søren Windell er begejstret for, at forslaget nu er sendt i høring:I By- og Kulturudvalget har vi gennem den seneste tid arbejdet meget intenst med den nye kommuneplan. Vi har drøftet mange problemstillinger og dilemmaer både i udvalget og med byens borgere og erhvervsliv. Jeg vil særligt fremhæve tre hovedpunkter i planen, som har stor betydning for Odenses fremtid:Han fremhæver tre punkter i planen, som han mener får stor betydning for Odense:
Nye boliger: Op til 16.000 nye boliger skal give plads til nye odenseanere og sikre, at Odense når målet om 235.000 indbyggere i 2035. Grønne områder: Flere grønne områder og skove skal skabe en sammenhængende, grøn ring om Odense og bidrage til en mere klimatilpasset by, binde CO2, forbedre vandmiljøet, beskytte grundvandet, skabe gode forhold for biodiversitet og give smuk natur og frisk luft til odenseanerne, hvad enten du er til fods, på cykel eller hesteryg Erhvervsområder: 430 hektar jord i Odense Øst er udlagt til nye erhvervsområder, hvilket skal være med til at skabe 30.000 nye arbejdspladser inden 2035. Planen understøtter også målet om, at Odense kan blive en 15-minutters by, hvor daglige gøremål kan klares inden for 15 minutters bæredygtig transport. Blandt andet ved at gøre plads til nye butikker og fritidsanlæg.
