Billetsalget starter fredag den 31. oktober kl. 12.00
I 2025 kunne Tinderbox allerede melde udsolgt af partoutbilletter i februar, tidligere end nogensinde før, og da festivalen satte Early Bird-billetter til 2026 til salg i sommer, slog billetsalget igen alle rekorder. Man skal altså være hurtig, hvis man skal sikre sig en af de resterende partoutbilletter til TB26, når de sættes til salg på fredag den 31. oktober kl. 12.00 via tinderbox.dk. Tinderbox 2026 finder sted i Tusindårsskoven i Odense den 25.-27. juni. De foreløbigt offentliggjorte artister til Tinderbox 2026 er:- APHACA
- Berg
- Blaue Blume
- Dogstar (US)
- Jonah Blacksmith
- Pitbull (US)
- Rasmus Seebach
- The Offspring (US)
