Det er helt overvældende så god en start vi har fået på vores nye butik. Jeg er meget glad indtil videre, og jeg håber selvfølgelig at de næste mange dage i vores åbningsuge og fremadrettet bliver lige så gode. Det er en stor forløsning og jeg er meget stolt af hele mit team, som bare klør på, siger Sabrine Jacobsen, som er den nye butikschef i JYSK Odense Centrum.
Tættere på kunderne i det centrale Odense
Med den nye butik i Odense centrum kommer det samlede antal JYSK-butikker i Danmark op på 118, mens det er den fjerde JYSK-butik i og omkring Odense. Den nye butik er et såkaldt minikoncept, som er skabt til at kunne passe ind i større byer, hvor pladsen er begrænset. Odense Centrum-butikken er dog JYSKs hidtil største minikoncept med et salgsareal på 760 m2.Det er fedt at se, at Odense har taget så godt imod os endnu en gang. Det er vores fjerde butik i byen, og vi er rigtig glade for, at vi nu også er kommet tættere på kunderne i det centrale Odense. Vi er meget tilfredse med placeringen tæt på både torvet og letbanen, så det bliver nemt for kunderne at få et godt tilbud med på farten, hvilket de lader til allerede at have taget til sig, siger en glad Bo Viktor Andersen, som er landechef for JYSK Danmark.
