Tallet er stadig for højt
Ledigheden er desværre stadig alt for høj i Odense. Derfor fortsætter vi vores bestræbelser på at få flere i job blandt andet i et stærkt samarbejde med erhvervslivet. For nylig var vi med til at afholde et 'udsolgt' stormøde på Odense Havn, Lindø, om, hvordan vi sammen med virksomhederne og organisationerne sikrer den nødvendige arbejdskraft til industrien i fremtiden. Og står man med ledige job, så tag fat i os. Vi formidler ledige i knap ni ud af ti jobordrer, vi får fra virksomhederne, og to ud af tre gange ender det med en ansættelse, siger beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholt.
