23. juni 2026

|

Pressemeddelelse

Mens Tinderbox fylder Odense: Talentfulde unge udstiller deres afgangsprojekter på Odense Fri Fagskole

Odense Fri Fagskole inviterer til fernisering og efterfølgende kreativ udstilling tirsdag til torsdag i denne uge. Alle er velkomne.

Mens Tinderbox fylder Odense: Talentfulde unge udstiller deres afgangsprojekter på Odense Fri Fagskole
Af: Odense Fri Fagskole | Foto: Odense Fri Fagskole/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Tinderbox løber med megen opmærksomhed i disse dage, men Odense byder på mere end festivalstemning i denne uge. På Ørstedsgade i det centrale Odense åbner Odense Fri Fagskole således dørene for en fernisering og efterfølgende udstilling, hvor skolens elever præsenterer årets afgangsprojekter. Alle er velkomne.

Eleverne på Odense Fri Fagskole har i løbet af året arbejdet med kreative fag som kunst og grafisk design, mode og tekstil samt animation og spildesign. Til ferniseringen og den efterfølgende udstilling præsenterer de deres afgangsprojekter – alt samlet under det fælles tema ‘The beginning of a beautiful friendship’. Det er projekter i mange forskellige former og udtryk: malerier, illustrationer, tekstilværker, installationer og digitale værker, der tilsammen giver et levende indblik i, hvad unge, kreative mennesker sætter på dagsordenen i 2026.

Vores elever er ekstremt dygtige til at omsætte ideer til noget, man kan se, mærke og røre ved — og det er præcis det, denne udstilling understreger. Vi er rigtig stolte af vores dygtige elever og glæder os til at byde Odense indenfor,」 siger forstander Lene Søholt Jacobsen.

Praktisk information

Fernisering:

Tirsdag den 23. juni kl. 15–17

Udstilling:

Tirsdag–torsdag den 23.–25. juni, kl. 8–20. Gratis adgang for alle.

Sted:

Odense Fri Fagskole (tidligere Odense Designakademi), Ørstedsgade 28, 5000 Odense C (3. sal)

Nøgleord
KulturUndervisningBørn & unge
Event Information