Vi har haft et kort, konstruktivt og godt forhandlingsforløb med SJF Bank, og jeg er glad for, at vi har lavet en aftale, som begge parter er tilfredse med, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.
En fusion er målet
Middelfart Sparekasse ønsker med købet at undersøge muligheden for en fusion med Nordfyns Bank.Der er tale om to pengeinstitutter, hvor mulighederne for at stå endnu stærkere i fællesskab er store. Et fælles institut vil få en solid position på Fyn, og selv om der er tale om en bank og en sparekasse, drives Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse ud fra nogle principper, der minder meget om hinanden. Nærvær er en af Nordfyns Banks tre kerneværdier, og Middelfart Sparekasses nye strategi bærer titlen ”Danmarks mest nærværende pengeinstitut”. Den lokale forankring og den lokale opbakning er også væsentlig hos begge, siger Martin Baltser.
