05. februar 2026

|

Pressemeddelelse

Ny digital løsning styrker gæsteoplevelsen i Odense

Odense Congress Center og Ø6 Eventspace digitaliserer garderoben for at effektivisere driften og mindske køerne.

Ny digital løsning styrker gæsteoplevelsen i Odense
Af: Keypitt™ | Foto: Keypitt™

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Hurtigere køer, mindre bøvl og en markant bedre gæsteoplevelse. Den danske tech-virksomhed Keypitt™ udvider nu til Odense, hvor Ø6 Eventspace og Odense Congress Center (OCC) bliver blandt de første venues i byen til at tage virksomhedens digitale garderobeløsning i brug. Med løsningen erstattes den klassiske papirbillet i garderoben af et personligt, digitalt KeyPass, som gæsten kan gemme i sin digitale wallet og genbruge ved fremtidige besøg, helt uden brug af app. Målet er at forbedre flow, reducere ventetid og skabe en mere gnidningsfri oplevelse for både gæster og personale, særligt ved arrangementer med høj belastning. Erfaringer fra Keypitts™ løsninger dokumenterer, at gennemløbet i garderoben kan øges med mere end 30 %.
Odense i takt med byens vækst
Hos Odense Sport & Event ser man implementeringen som en del af en bredere udvikling, hvor Odense vokser som event-, kultur- og kongresby og stiller højere krav til effektiv drift og professionel gæstehåndtering.
Hos OCC handler det om flow og gode oplevelser, og her rammer Keypitt™ virkelig plet.Det er en løsning, der fungerer i praksis også når mange mennesker er samlet på én gang. Samarbejdet med Keypitt™ understøtter vores ambition om at skabe en førsteklasses oplevelse, uanset om det er til kongres, messe eller fest, og passer perfekt til vores ønske om at levere professionelle og moderne rammer i hjertet af Danmark, siger Morten Ihlow, Messe- & Eventchef, Odense Congress Center.
Digitalisering, der kan mærkes i praksis
Garderoben er ofte et af de mest pressede kontaktpunkter på venues og samtidig det første og sidste møde med gæsten. Erfaringer fra andre venues viser, at gennemløbet i garderoben kan øges markant, samtidig med at antallet af mistede ejendele og konflikter reduceres. Ved TechBBQ 2025 i Bella Center København med over 10.000 gæster, lå den nye garderobe med Keypitt™ på en gennemsnitlig indtjekningstid på 22,7 sekunder, hvilket er 51 % hurtigere end traditionelle garderobeløsninger. Hos Ø6 Eventspace ser man samarbejdet som et naturligt skridt i ambitionen om at levere moderne eventoplevelser i Odense:
Vi er virkelig glade for at indgå partnerskab med Keypitt™. Deres digitale garderobeløsning er en positiv forskel, vi hos Ø6 Eventspace ser frem til at kunne mærke i hverdagen, både for gæsterne, som oplever hurtigere flow og mindre ventetid. Det er en simpel og innovativ løsning, som passer perfekt til vores ambition om at skabe nogle af Odenses mest moderne og mindeværdige eventoplevelser, siger Alexander Christiansen, Partner, Ø6 Eventspace.
En del af en bredere bevægelse
Keypitt™ er udviklet i tæt samarbejde med venues og garderobepersonale og anvendes allerede på bl.a. på Søpavillonen, en af de største natklubber i Danmark. Udvidelsen til Odense markerer endnu et skridt i digitaliseringen af drifts nære funktioner i oplevelsesbranchen med fokus på at forbedre gæsteoplevelsen uden at gå på kompromis med tempo eller sikkerhed. For Odense betyder dette endnu et eksempel på, hvordan byen bevæger sig i retning af smartere, mere digitale løsninger, der understøtter byens vækst og position som kulturelt samlingspunkt.
Event Information