- Undgå kontakt med larver, både døde og levende og med larvens reder eller vegetation/jord omkring træer, hvor der har været larver.
- Ved kontakt med larvens hår, er der risiko for hudreaktioner som kraftig kløe og udslæt. Der ses ligeledes øjen- og luftvejsirritation, og i sjældne tilfælde vejrtrækningsbesvær.
- Ved kontakt, kan man forsøge at fjerne hårene ved forsigtig afskyldning, efterfulgt af et bad med mere grundig afvaskning. Ved øjensymptomer skylles øjnene. Forsøg at undgå spredning af hår i hjemmet, og vask tøjet ved mindst 60 grader.
Konstatereret i egetræer langs Ørbækvej
Egeprocessionsspinderen er kendt i Tyskland og England, men er hidtil kun observeret i Danmark som enkelte strejfende sommerfugle. Nu har Odense Kommune i forbindelse med træpleje konstateret reder i egetræer langs med letbanen ved Ørbækvej i Odense.Vi har fundet omkring 800 reder i egetræerne langs med Ørbækvej, og det er især på strækningen ved Bilka, Rosengårdcentret og Ikea. Vurderingen er, at nogle af rederne har været der i nogle år, siger kontorchef for Fritid, Park og Vej Anders Skovgaard MadsenBy- og Kulturforvaltningen er nu ved at planlægge, hvordan man bedst bekæmper udbredelsen af larven, og har i det arbejde været i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, eksperter fra Københavns Universitet og myndigheder, der har arbejdet med bekæmpelsen af larven i Tyskland og England. Du kan læse mere om Odenses Kommunes arbejde med larven her: www.odense.dk/grøninfo
