20. februar 2026

Ny Pelvic Chair behandling hos Actera Laserterapi skal blandt andet styrke bækkenbunden

Actera Laserterapi har bygget om for at få plads til Pelvic Chair, en ny behandling der hjælper mod en lang række udfordringer.

Ny Pelvic Chair behandling hos Actera Laserterapi skal blandt andet styrke bækkenbunden
Af: Andreas Hjort | Foto: Actera Laserterapi / AI-genereret

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Actera Laserterapi har udvidet klinikken med en ny behandlingsform, Pelvic Chair, der styrker bækkenbunden ved hjælp af elektromagnetisk stimulation. Samtidig er klinikken blevet ombygget for at skabe plads til den nye stol. Pelvic Chair er en ikke-kirurgisk behandling, der henvender sig til både kvinder og mænd med udfordringer relateret til bækkenbunden. En stærk bækkenbund kan reducere inkontinens, hyppig vandladning, gener efter fødsel og inkontinens efter prostataoperationer. Behandlingen tilbydes også ved blandt andet vaginal slaphed, fækal inkontinens, nedsunken livmoder, Lichen Sclerosus, vulvodyni, nedsat seksuel nydelse og rejsningsproblemer.
12.000 sammentrækninger på 28 minutter
Behandlingen foregår fuldt påklædt, mens man sidder behageligt i stolen. I løbet af 28 minutter stimuleres bækkenbundsmusklerne med mere end 12.000 sammentrækninger, svarende til samme antal knibeøvelser. Der kræves ingen efterbehandling, og klinikken anbefaler typisk et forløb på otte behandlinger. Bag klinikken står sygeplejerske Suzanne Henriksen, som i mere end 20 år har arbejdet med forskellige behandlingsformer. Med investeringen i Pelvic Chair ønsker klinikken at tilbyde en løsning til de mange, der oplever gener, som ofte kan være tabubelagte og svære at tale om. Actera Laserterapi har adresse på Torvegade 1 i Odense C.
Event Information