For mennesker med demens kan det gøre en stor forskel at møde de samme medarbejdere i hverdagen. Når man genkender ansigterne omkring sig, skaber det ro og tryghed. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi nu kan trykke på knappen og sætte gang i projektet på plejehjemmene, siger rådkvinde Anne Skau Styrishave.
En del af Budget 2026
Pilotprojektet udspringer af Odense Byråds budgetaftale for 2026, hvor der er afsat midler til at afprøve modellen på tre plejehjem i kommunen. Erfaringerne fra projektet skal danne grundlag for at vurdere, hvordan faste tværfaglige teams kan udvikles på plejehjem, og hvilke af de gode erfaringer fra hjemmeplejen der kan overføres. Evalueringen vil blandt andet tage udgangspunkt i spørgeskemaer, observationer og interviews samt data om trivsel og sygefravær.Når medarbejderne arbejder i faste teams, lærer de både beboerne og hinanden bedre at kende. Det skaber en mere sammenhængende pleje og en mere tryg hverdag - ikke mindst for beboere med demens, hvor genkendelighed og stabilitet er helt afgørende, siger Anne Skau Styrishave, der ser frem til at følge projektet tæt.Indførelsen af faste tværfaglige teams hænger også sammen med udviklingen af fremtidens ældrepleje og intentionerne i den nye Ældrelov. Når medarbejdere arbejder i faste teams, bliver plejen bedre koordineret på tværs af fagligheder, og beboerne oplever en mere sammenhængende indsats i hverdagen. Samtidig giver de faste relationer bedre mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte beboers behov og ønsker, mens det tætte samarbejde i teamet kan styrke både fagligheden og arbejdsmiljøet.
