03. juni 2026

|

Pressemeddelelse

Nyopførte boliger i Thors Have solgt

Colliers Fyn har formidlet salget af boligudlejningsejendommen Freja i Thors Have i Odense V med 40 boliger, solgt fra Fredensborg 32 AS til Sydporten.

Nyopførte boliger i Thors Have solgt
Af: Colliers | Foto: Colliers

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Attraktivt boligområde i udvikling

Thors Have har på få år udviklet sig til et attraktivt boligområde med mere end 400 boliger. Området er omgivet af naturskønne omgivelser og ligger blot 3,5 kilometer fra Odense centrum samt i kort afstand til letbanen, indkøbsmuligheder og foreningsliv. Det er forhold, der har bidraget til, at ejendommen Freja i Thors Have overdrages fuldt udlejet til Dansk Metal.

Som nyere og fuldt udlejet boligudlejningsejendom har Freja tiltrukket stor interesse blandt investorer. Det understreger den fortsat stærke efterspørgsel efter moderne boligudlejningsejendomme i Odense – særligt ejendomme med attraktive beliggenheder, høj udlejningssikkerhed og begrænset driftsrisiko.

Positiv investorinteresse

Det lokale marked oplever stigende transaktionsaktivitet, og investorerne er fortsat klar til at handle, når de rette muligheder opstår – særligt inden for boligsegmentet.

Vi er stolte af at have rådgivet sælger i denne betydelige transaktion. Der er på mange måder et attraktivt investeringsmiljø lige nu med lav byggeaktivitet, som resulterer i stigende lejeværdier og et relativt stabilt rentemarked uden voldsomme udsving. Det er forhold, der gør investorerne villige til at agere på de muligheder, der opstår, og som samtidig understøtter vores forventning om, at interessen for denne type aktiv vil forblive stærk, udtaler Mads Mehl Mortensen, Director, Investment hos Colliers Fyn.

Salget af Freja markerer den første gennemførte transaktion i området, som er én af seks etaper i Thors Have.

Event Information