Vi mærker allerede nu problemer med at få ansat kvalificerede medarbejdere til vores ledige stillinger. Det bliver ikke nemmere i de kommende år. Derfor har vi i den grad brug for alle gode kræfter, fortæller han og forsætter: Under covid-19-pandemien oplevede vi, hvordan pensionerede sundhedsmedarbejdere trådte til og hjalp til med blandt andet vaccinationer. Mit håb er, at vi ved at tilbyde fleksible og respektfulde rammer kan lykkes med, at nogle af vores tidligere medarbejdere får lyst til at vende tilbage. For vi har i den grad brug for deres erfaringer og viden i de kommende år.
Balancen mellem arbejdsliv og privatliv
Fleksibilitet, hensyn og respekt er noget af det, de nuværende medarbejdere på ældreområdet peger på som afgørende for, hvis de skulle vælge at udskyde deres pension. Her er budskabet klart fra Brian Dybro:Vi har som samfund i årevis talt om det fleksible arbejdsmarked, om hjemmearbejdsdage og 4-dages arbejdsuger. Men vi har misset samtalen om, hvordan vi sikrer fleksibilitet for vores mange velfærdsmedarbejdere, som tager sig af dem, der af den ene eller anden grund har brug for hjælp alle døgnets timer, lyder det fra Brian Dybro: Vi ved, at de unge medarbejdere blandt andet efterspørger udvikling og fleksibilitet. Hvis vi fortsat skal kunne tiltrække og tilknytte dygtige engagerede medarbejdere til velfærdsopgaven i fremtiden, så skal vi indrette arbejdspladser, der i langt højere grad end i dag tager hensyn til medarbejdernes forskellige livssituationer. Det skal være muligt at forene et udviklende og spændende arbejdsliv med et godt familieliv og personlige interesser. På samme måde skal vi altså indrette arbejdspladser, der imødekommer vores seniormedarbejderes behov, ligesom det skal være muligt at vende tilbage efter pensionen uden at skulle passe ind i et rigidt vagtsystem.I Odense Kommune har pensionerede sundhedsmedarbejdere mulighed for at blive en del af Vikarkorpet. Dermed bliver nye seniormedarbejdere en del af et fagligt og udviklende arbejdsfællesskab med stor fleksibilitet.
