Det er vigtigt, at vi også kan tilbyde gode rammer til vores ældste borgere. Vi skal have pladser nok, men det er også vigtigt at de pladser, vi har, understøtter det gode liv - også for borgere med demens, siger Odenses borgmester og tilføjer: Derfor er modernisering af plejehjem en vigtig milepæl i hele Velfærdens Fundament, og jeg glæder mig til, at vi kan brede erfaringerne fra vores pilotprojektet Blomsterdalen ud til alle kommunale plejehjem i Odense, lyder det fra Peter Rahbæk Juel, borgmester i Odense Kommune.
Nødvendige tiltag
Antallet af ældre og demensramte stiger. Derfor har Odense Byråd afsat 300 millioner kroner gennem projektet Velfærdens Fundament til dels at sikre kapacitet på længere sigt og dels gøre de eksisterende plejehjem bedre egnet til borgere med demens. Tiltagene på ældreområdet glæder rådmand i Ældre- og Handicapforvaltningen, Brian Dybro, der ser moderniseringen af plejehjemmene som nødvendig:Jeg er glad for, at vi nu får gang i moderniseringen af vores plejehjem med fokus på demensvenlighed. Vi ser desværre en udvikling i retning af, at flere og flere har en eller anden grad af demenssygdom, når de flytter på plejehjem. Derfor er det helt nødvendigt med den her modernisering, som vil være med til at løfte livskvaliteten for beboerne. Det er jeg meget tilfreds med, siger Brian Dybro, rådmand i Ældre- og Handicapforvaltningen.Odense Kommune har i løbet af 2023 og 2024 fortaget en intern og ekstern screening af samtlige plejehjem i kommunen. Screeningen tager udgangspunkt i Statens Byggeforskningsinstituts fire temaer for arbejdet med demens. De plejehjem, der blev vurderet til at være mindst demensegnede, bliver prioriteret først. Det er ambitionen, at alle kommunale plejehjem i Odense får midler til modernisering.
