15. april 2024

|

Pressemeddelelse

Odenseaner valgt til bestyrelsen hos ejerne af Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab

Ved weekendens generalforsamling i LB Foreningen blev der valgt tre bestyrelsesmedlemmer. Heriblandt var Mette Meulengracht Jensen fra Odense, som blev genvalgt til bestyrelsen. Hun indtræder nu i bestyrelsen for LB Foreningen, der ejer 93,6 % af aktierne i Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.

Odenseaner valgt til bestyrelsen hos ejerne af Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab
Af: LB Foreningen | Foto: LB Foreningen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Tre bestyrelsesmedlemmer var på valg ved weekendens generalforsamling til LB Foreningens bestyrelse. Blandt de valgte er den 43-årige Mette Meulengracht Jensen fra Odense, der blev genvalgt til yderligere 4 år i bestyrelsen. Hun blev valgt i et felt på 18 kandidater. De tre valgte kandidater var alle siddende bestyrelsesmedlemmer.
Der har været en meget stor interesse for at komme i bestyrelsen i LB Foreningen. Det vidner om et stort engagement i vores forening og et stærkt demokratisk fundament. Vi skal nu i gang med det videre arbejde med at udvikle vores forening yderligere, og jeg ser frem til at fortsætte arbejdet sammen med Mette og den øvrige bestyrelse, siger LB Foreningens formand, Lars Busk Hansen.
Den samlede bestyrelse består af: Lars Busk Hansen, formand Martin Bødker Krogh, næstformand Merethe Svalgaard Knuhtsen Thomas Rasmussen Martin Hare Hansen Mette Meulengracht Jensen Bestyrelsen i LB Foreningen består således af 4 mænd og 2 kvinder.
Jeg ser det som et tegn på, at vi i bestyrelsen har gjort et godt stykke arbejde, når der er genvalg til alle de siddende bestyrelsesmedlemmer. Det er en anerkendelse af deres store arbejde, hvor de har været med til at gennemføre nogle af de store forandringer, som vi har lavet i vores forening gennem de sidste 4 år, siger Lars Busk Hansen.
Som bestyrelsesmedlem vælges man for en 4-årig periode. Det er de 70 delegerede i LB Foreningen, som på foreningens generalforsamling vælger bestyrelsesmedlemmerne. Foreningens formand vælges direkte af generalforsamlingen hvert 4. år – næste gang i 2026.

Galleri

Event Information