Jeg er glad for at slå fast, at vores fritidstilbud er værdifulde for børn og unges trivsel og dannelse på lige linje med skoledagen. Her skaber dygtige pædagoger dyrebare åndehuller, hvor børn og unge ud fra egen lyst og motivation kan være optaget af stort og småt uden at blive målt og vejet. Hvor børn og unge mødes af voksne, der tilbyder trygge relationer, lærer dem medbestemmelse og viser dem værdien af at deltage i frie fællesskaber, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen.Med børn og unges trivsel for øje vil de fritidspædagogiske tilbud have følgende seks værdier i fokus:
- Tillidsfulde voksenrelationer
- Positive fællesskaber
- Bedømmelsesfrie miljøer
- Børn og unges ret til medbestemmelse
- Samvær og lærende processer
- De fysiske rammer og deres anvendelse
Med visionen bliver der givet nogle meningsfulde pejlemærker for fritidspædagogernes faglighed. For eksempel lyses der på vores relationsarbejde med børn og unge, som for mange kan være usynligt. Vi siger, at børnene og de unge skal være nogen, før de kan blive noget. Det kræver, at de kan hvile i sig selv. I en tid hvor børn og unge mødes af ydre forestillinger om, hvordan de skal være og ikke være, er det vigtigt, at vi som fritidspædagoger tilbyder dem nogle steder, hvor de oplever, at de har en værdi i sig selv som menneske - og ikke i kraft af en præstation, siger han på vegne af pædagoggruppen i Odense Kommune.
