Stærke cases
Vi har set fire stærke cases, som på forskellig måde viser, hvordan ansvarlig AI og dataetik kan omsættes fra principper til konkret praksis. Ordbogen er en velfortjent vinder i et meget stærkt felt. Både vinderen og de øvrige nominerede bidrager med vigtig læring og inspiration for hele vores erhvervsliv, arbejdsmarked og samfund, som vi skal bygge videre på, siger Steen Lund Olsen, næstformand for Finansforbundet.Årets pris er netop overrakt til vinderne, og ud over Ordbogen A/S var ATP, Carelog og Institut for Vilde Problemer nomineret til prisen.
Ordbogen er et fremragende eksempel på, at ansvarlig AI ikke er en eftertanke, men kan bygges ind i selve fundamentet for forretningen. Med egne modeller, egen infrastruktur og fuld kontrol over data, træning og evaluering viser Ordbogen, hvordan dansk AI-udvikling kan kobles med privacy-by-design, datasuverænitet og menneskelig kontrol i praksis. Juryen er imponeret over Ordbogens konsekvente og inspirerende tilgang til dataetik og ansvarlig AI. I en verden, der i stigende grad præges af AI og digitale teknologier, er det vigtigt at sætte spot på de virksomheder og organisationer, der lykkes med at balancere etiske og sikre løsninger med forretning, siger branchedirektør i DI Digital, Andreas Holbak Espersen.
