Gud er stor
Jeg spurgte dem, Gud er stor – det er vel dét som muslimerne siger hele tiden?Det er jo en del af en bøn, og ja det er i folkemunde blevet meget synonymt med islam. Men det er faktisk også en stor del af den kristne tradition og siges i vores kirkerum, svarer Knud Larn og fortsætter: Nu er Esbern og jeg jo ikke bibelillustratorer eller på den måde propagandistiske, men forholdet mellem Gud og os, menneske og natur, ånd og virkelighed, er en integreret del af vores værker. Så det var på sin plads, når nu vi skaber noget meget stort at bruge slagordet fra liturgien og den kristne tradition. Tage det lidt tilbage, kunne man sige.Men hvorfor skal det være så stort?, spørger jeg, de fleste der udstiller her (på Filosofgangen) er jo tilfredse med – skal vi sige – mere almindelige størrelse værker? Og de er måske også lidt mere salgbare end 5 x 5 meter? Knud Larn ler højt:
Ja salgbart er det vel ikke just! Well, jeg er netop blevet 60 år, har malet intensivt i 40 år og ledte efter et projekt til at markere dette – mest overfor mig selv, en slags eksamen. Hvor er jeg nået til? Og så stod vi pludselig der i Filosofgangen og kiggede på Høje Sal, og ud af en indskydelse spurgte jeg den daglig leder om der nogensinde havde været nogen som brugte den fantastiske højde i rummet, og svaret var "næh, det har vi nu aldrig haft". Esbern og jeg kiggede på hinanden, så glimtet i hinandens øjne, og sagde i kor: ”Det MÅ vi da bare prøve!”, fortæller Knud Larn smilende.De to billedkunstnere er begge figurative med ret konstante figurationer eller elementer. Odenseanske Skovgaard med sine kranier, fjer og skildpadder og københavnske Larn med sine små figurer i store landskaber i evindeligt tusmørke, engle, snoretræk, kirkebygninger, flyvende både, på de farvestrålende baggrunde.
