Et bedre stisystem
I Danmarks Naturfredningsforening er man godt tilfreds med afgørelsen. Fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch, som har været tovholder på sagen gennem det lange forløb, siger:Med denne fredning får vi en garanti for, at områdets fantastiske natur beskyttes bedre og styrkes yderligere gennem en mere målrettet forvaltning. Det vil være en stor gevinst for biodiversiteten og de mange sjældne og truede arter i området. Samtidig bliver muligheden for at opleve naturen og det enestående landskab styrket, når stisystemet bliver forbedret i den kommende tid.Fredningen skal både bevare og forbedre Hesbjergskilens geologiske, landskabelige, biologiske og kulturhistoriske værdier og samtidig sikre, at skoven, søerne, vandløbene og udsigtspunkterne bliver endnu mere tilgængelige for alle dem, der nyder en tur i det grønne. Der etableres også nye stier i området i løbet af det kommende år.
Mere sammenhængende natur
Det er ambitionen at udvikle Hesbjergkilen til et sammenhængende naturområde, og som nabo til de 279 nu fredede hektar ligger 170 hektar af Hesbjerg Skov, som Den Danske Naturfond har købt for at bringe naturen tilbage efter mange års skovdrift. Samlet set giver det et naturområde på størrelse med knap 900 fodboldbaner, hvor biodiversiteten og de rekreative muligheder for store og små nu får lov at blomstre. Det glæder Tim Vermund, der er klima- og miljørådmand i Odense Kommune.Vi står nu med et enormt område, hvor naturen får lov til at være natur. Det er en milepæl for vores fælles indsats for at beskytte biodiversiteten, sikre levesteder for truede arter og bevare de landskaber, som både mennesker og natur har brug for. Det er ikke hver dag, vi får mulighed for at tage så stort et skridt i den rigtige retning. Lad os bruge det som inspiration til at fortsætte arbejdet og skabe rammerne for, at også kommende generationer kan opleve den rige natur, vi er så heldige at have i Odense, fremhæver rådmanden.
