Vi har stor respekt for det arbejde, vores medarbejdere i Albanigade har lagt i butikken gennem tiden. De har ydet en stor indsats og bidraget til driften på bedste vis, men vi må også konstatere at rammerne ikke har været optimale i forhold til at investere yderligere og drive en SuperBrugsen, siger salgsdirektør i Kvickly og SuperBrugsen, Nick Rasmussen.
Stærk placering
I 365discount glæder man sig over udvidelsen med en god placering, og ser frem til at levere gode varer til gode priser til endnu flere kunder i Odense:Vi glæder os til at hilse på teamet i Albanigade, hvor vi selvfølgelig tilstræber at fastholde så mange medarbejdere som muligt. Samtidig glæder vi os over at udvide med endnu en stærk placering i Odense, hvor vi kan tilbyde kunderne en discountbutik med kvalitet og gode priser i fokus, siger salgsdirektør i 365discount, Kenn Birkebæk.Coop vil gøre sig umage med at finde andre stillinger i Coops øvrige butikker til de medarbejdere, der ikke bliver en del af det nye butiksteam i 365discount i Albanigade. SuperBrugsen Albanigade lukker senest den 29. juni, og den nye 365discount forventes at åbne i løbet af august.
