Dette drejer sig blandt andet om smykke- og diamantbrandet Emmi & Co, sportstøjsbrandet Eyda, cashmerebrandet O’tay samt designvirksomheden Underflod. Fælles for lejerne er, at de repræsenterer moderne, skalerbare koncepter med stærk branding og et tydeligt kundeengagement - egenskaber, der i stigende grad efterspørges i detailudlejningen.
Udviklingen i Brandts Klædefabrik understreges yderligere af, at vin- og madbaren Carlos & Diego’s samt møbelpolstrer Fru Flor ved Charlotte Flor åbner i den kommende periode - begge lejemål ligeledes formidlet af Colliers.
Stærke koncepter driver efterspørgslen i bymidten
Hos Colliers arbejder man tæt sammen med udlejer om at sammensætte den rette lejerprofil og styrke den langsigtede udvikling af området.
Vi oplever en stigende efterspørgsel fra virksomheder, der aktivt ønsker at blive en del af bymidten og indgå i stærke, kuraterede miljøer som Brandts Klædefabrik. Det handler ikke kun om at fylde tomme lokaler, men om at sammensætte lejere, der kan løfte området, siger Nikolaj Flamming, Real Estate Advisor hos Colliers Fyn.
Han fremhæver samtidig, at Colliers i stigende grad engagerer sig i udlejninger af alle størrelser, hvor de bidrager aktivt til udvikling og værdiskabelse gennem sparring:
Vi hjælper både etablerede brands og iværksættere med at finde de helt rette rammer for deres forretning. I netop disse forløb bliver vi samtidig en del af virksomhedernes rejse – en rejse, som vi ligesom alle andre først bliver præsenteret for i bedste sendetid på DR.
Flere af lejerne har allerede vist stærk udvikling efter indflytning. Virksomhederne Underflod og O’tay er eksempelvis vokset ud af deres første lejemål og har begge udvidet til større lokaler internt i Brandts Klædefabrik.
Tendensen peger på, at efterspørgslen efter centrale placeringer i Odense er stigende - særligt blandt virksomheder med et stærkt koncept og en klar identitet. Samtidig viser udviklingen i Brandts Klædefabrik, hvordan et tæt samarbejde mellem udlejer og rådgiver kan være med til at accelerere transformationen af et område.
