05. januar 2026

|

Pressemeddelelse

Unikt Messekoncept rammer Odense Congress Center for første gang

For første gang kan odenseanerne opleve den populære KREA-messe, når Odense Congress Center forvandles til et mekka for kreativitet, kunsthåndværk og DIY den 17. og 18. januar.

Unikt Messekoncept rammer Odense Congress Center for første gang
Af: TB Markeder | Foto: TB Markeder

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
KREA-messerne, som afholdes over hele Danmark og i Nordtyskland, rammer nu Odense for allerførste gang. Den 17. og 18. januar slår Odense Congress Center dørene op for et inspirerende og farverigt univers, hvor kreativitet, kunsthåndværk og gør-det-selv-projekter er i centrum. Messen henvender sig til hele familien og samler et bredt udvalg af udstillere inden for kunst, design og kreative hobbyer. Gæsterne kan blandt andet opleve unikt kunsthåndværk fra både danske og udenlandske kunstnere. Her udstilles alt fra håndlavet keramik, smykker, glaskunst og trækunst til syede unika-designs, malerier, frihåndstegning, 3D-print og andre former for håndlavet kunst. Samtidig giver messen mulighed for at gå på opdagelse blandt et stort udvalg af forhandlere af kreative materialer, hobbyartikler og DIY-kits. Her kan både erfarne kreative sjæle og nybegyndere finde materialer til gode priser, få inspiration til nye projekter og i mange tilfælde få kyndig vejledning direkte fra udstillerne. Ud over shopping og udstillinger byder messen også på en række workshops, hvor gæsterne kan prøve kræfter med forskellige kreative teknikker.
Plads til kreativ udfoldelse for de yngste
For de yngste er der gratis KREA-borde med masser af materialer og plads til kreativ udfoldelse, så børnene kan være med og få deres egne kreative oplevelser. KREA-messen rummer dog mere end blot kreativitet. Gæsterne kan også finde et udvalg af delikatesser, specialiteter og produkter inden for personlig pleje, hvilket er med til at gøre messen til en bred oplevelse med noget for enhver smag. Messen er åben lørdag den 17. januar kl. 10.00–16.00 og søndag den 18. januar kl. 10.00–15.00. Entréen er 50 kroner, og børn under 12 år har gratis adgang i følge med en voksen. Billetter kan købes i døren eller i forsalg. Bag KREA-messerne står virksomheden TB Markeder, der har base i Kolding. TB Markeder er Danmarks største arrangør af KREA-messer og afholder årligt mere end 30 messer i Danmark og Nordtyskland, herunder store arrangementer i blandt andet Bella Center, Forum og Messecenter Herning.
Event Information