Skip to main content
17. november 2025

Asics signer den danske håndboldspiller Elma Halilcevic

ASICS indgår med stolthed samarbejde med Odense Håndbolds venstre fløj Elma Halilcevic.

Af: Asics Danmark | Foto: Ritzau / Asics Danmark
PRESSEMEDDELELSE

Hendes præstationer har siden 2021 medført en plads på det danske landshold, og er med sin eksplosive hurtighed og dedikation til sporten en af Danmarks mest lovende håndboldprofiler. Sammen med sine holdkammerater i Odense Håndbold kunne hun i år også løfte trofæet, da de vandt det danske mesterskab.

Den dansk-bosniske Elma Halilcevic opdagede sin kærlighed til håndbold allerede som otteårig, da hun blev inspireret af sin storesøster. Hun startede i Esbjerg, hvor hun senere underskrev sin første seniorkontrakt med Team Esbjerg. Siden har hun repræsenteret flere af Danmarks største klubber, herunder Nykøbing Falster HK fra 2021-2023 og Odense Håndbold, som hun spiller for i dag.

Mere end en sport

For Elma har håndbold altid været mere end en sport. Det er også et frirum, hvor fællesskab, bevægelse og glæden ved spillet går hånd i hånd. Hun bruger fysisk aktivitet som en måde at finde ro og balance i hverdagen, og derfor kom samarbejdet med ASICS meget naturligt.

For mig handler håndbold helt sikkert ikke kun om mine fysiske præstationer. Det giver mig mentalt overskud, og fællesskabet både på og uden for banen kan noget helt særligt. Derfor var det næsten en selvfølge for mig at indgå et samarbejde med ASICS, som også deler troen på, at sport har en positiv indflydelse på vores sind, fortæller Elma Halilcevic.

Når Elma ikke brillerer på banen, er hun også i gang med at tage en bacheloruddannelse i HA i erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet.

Niklas Hedborn, Head of Marketing ASICS Nordics, udtaler:

Vi er meget glade for samarbejdet med Elma Halilcevic. Hun spiller med en energi og vilje, der gør at hun hører til i toppen af dansk håndbold, og så er hun et stærkt forbillede med værdier, der afspejler ASICS’ filosofi om, at bevægelse gavner både krop og sind. Vi glæder os til at støtte hende i de næste store kapitler af hendes karriere.

Fakta:

PRÆSTATIONER
  • EM-SØLV for det danske landshold i 2024
  • VM-BRONZE for det danske landshold i 2023
  • DANSKE MESTRE for Odense Håndbold i 2025
  • CHAMPIONS LEAUGE-SØLV for Odense Håndbold i 2025