Skip to main content
13. oktober 2022

AV-Connection kåret til gazellevirksomhed for 4. gang

Som en af de få virksomheder i Danmark, er AV-Connection nu blevet tildelt den ærefulde pris endnu en gang.

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Som en af de få virksomheder i Danmark, er AV-Connection nu blevet tildelt den ærefulde pris endnu en gang.

AV-Connection har fået et helt særligt brev i postkassen. Et brev der fortæller dem, at de er Børsen Gazelle 2022. De er meget glade for den store ære, og på deres Facebook-side skriver de:

– Vi er så uendeligt stolte og glade for at kunne dele denne nyhed med jer. Takket være vores fantastiske dedikerede medarbejdere (som altid yder topklasse service), gode samarbejdspartnere og ikke mindst alle jer trofaste kunder, kan vi hos AV-Connection kalde os Børsen Gazelle-virksomhed for 4. gang i historien – Kæmpe ydmygt tak herfra, uden jer var det ikke muligt.

Med dette brev skriver de sig ind i en eksklusiv række af særligt udvalgte virksomheder i Danmark.

En pris der hylder vækst

Siden 1995 har Børsen nemlig uddelt sin gazellepris til de danske virksomheder, der vækster, vokser og viser vejen for andre. Gazellevirksomhederne udvælges på tværs af brancher, genrer og størrelser i landets fem regioner.

Gazellevirksomhederne bliver hyldet ved fire regionale kåringer. Den gazelle med højst vækst af alle årets gazeller bliver desuden kåret som årets gazellelandsvinder.

Den 1. december afholdes Gazellekåringen for Region Syddanmark, og det bliver afholdt i Odeon i Odense. Her er AV-Connection naturligvis inviteret.

FLERE NYHEDER