17. jan, 2023

B1909 gør klar til Danmarksserien med tre testkampe

Når Danmarksserien starter til foråret, er B1909 i topform. Danmarksserie-mandskabet begynder deres træning i januar og har indtil videre planlagt tre testkampe.

Cheftræner Nicolai F. Johansen har indkaldt til samling for de spillere, der skal føre B1909 til tops i den kommende Danmarksserie. De mødes d. 31. januar kl. 18, og derefter vil de træne tre eller fire gange hver uge op til starten i marts. Som en del af træningen skal de desuden prøve kræfter med tre testkampe mod hhv. SfB/Oure, Dalum IF og Fjordager IF.

Kampene spilles alle på Gillestedvej på følgende tidspunkter:

Mod SfB/Oure: D. 11. februar kl. 12
Mod Dalum IF: D. 28. Februar kl. 19
Mod Fjordager IF: D. 4. marts kl. 12

Del denne side